top of page

🔆 Samtale og vejledning

Samtaleterapi

Samtaleterapi er en samlebetegnelse, der dækker over mange forskellige former for terapi, hvor samtalen er i centrum. Det inkluderer blandt andet psykoterapi, eksistentiel terapi, relationelt arbejde, traumeterapi, livsvejledning, sorgarbejde og eksistentiel udforskning.

Gennem samtalen kan vi sammen udforske tanker, følelser, erfaringer og livsvalg – i et trygt og tillidsfuldt rum.

Min faglige baggrund er bred og tværfaglig, med uddannelse inden for flere terapeutiske retninger. Mit arbejde består i at møde mennesker i forskellige livssituationer og arbejde helhedsorienteret – med respekt for både det psykologiske, eksistentielle og åndelige i mennesket.

Sjælesorg

Sjælesorg er ikke terapi i traditionel forstand, men mange oplever samtalerne som dybt terapeutiske. Du styrer timen og kan tale om det, du bærer på – sorg, skam, afhængighed, ensomhed, sygdom, tab eller tro. Intet er tabu. Som sjælesørger lytter jeg – jeg er en gæst i dit liv. Min uddannelse som sjælesørger (2-årig højskole) har et kristent fundament og giver rum til samtaler om tro, spiritualitet og livets store spørgsmål. Måske har du mødt modstand som troende, følt fravær af Gud eller kæmper med trospraksis. Under uddannelsen fordybede jeg mig i lidelse og selvmord set i et kristent perspektiv og skrev bacheloropgave om bøn – men alle emner er velkomne.

Terapi og vejledning

I samtalerne taler vi om det, der fylder hos dig lige nu – hvad enten det er gamle traumer, nylige oplevelser eller følelsen af at stå fast. Målet er at skabe klarhed, finde motivation og udforske praktiske løsninger, der passer til dig og dit liv. Jeg er neutral og støttende og hjælper dig med at finde veje, der er realistiske og personlige.

Alle emner er velkomne – kontakt mig gerne på mail, hvis du er i tvivl. Jeg har tavshedspligt. Aftaler med mig er uforpligtende, og du kan afslutte forløbet, når det passer dig. Nogle ønsker faste samtaler, andre kommer efter behov – vi finder sammen det, der fungerer bedst for dig.

© 2024 av Marie Katarina Rigel

  • CVR-nummer: 45032078 (DK)

  • Org.nr 990219230 (NO)

bottom of page